Velkommen til Frankrig
10 gode grunde til at tage på skiferie i Frankrig
Verdens største skisportsområde
Det franske skisportsområde, med de moderne og hurtige anlæg er helt unikt, takket være de store sammenhængende områder med internationalt renommé.
Det største område har op til 600 km pister og 200 lifter som er tilgængelige på ski og med bare et liftkort.
Fantastisk forhold mellem kvalitet og pris
Prisen for et liftkort er i gennemsnit 15 % billigere end i andre lande. De mange «low cost» flyselskaber, der flyver til destinationerne og den konstante forbedring af kvaliteten af indkvarteringsmulighederne, gør det franske skisportsområde til et af verdens førende med det bedste forhold mellem kvalitet og pris.
Fransk charme og diversitet
Der findes fem bjergkæder i Frankrig, som giver landet en stor diversitet. Små, middelhøje eller høje bjerge, små eller store sammenhængende skisportsområder, moderne skisportssteder eller traditionelle bjerglandsbyer – alle stationerne har sit eget særpræg og charme... for slet ikke at glemme de storslåede landskaber, som bare skal opleves!
Alt kan gøres på ski
Dette er kendetegnet ved de franske skisportssteder, som gør skiferien mere behagelig. Skilifter, udlejning af skiudstyr, restauranter, sports- og fritidsbutikker, skibørnehaver og skiskoler mv. - på de fleste franske skisportssteder ligger alle faciliteterne i umiddelbar nærhed af din feriebolig, som er tilgængelig til fods eller på ski.
Gastronomi og livsstil
En skiferie i Frankrig er også muligheden for at opleve den franske gastronomi og livsstil. Køkkenet i de franske bjerge er enkelt og rustik, som gerne nydes i godt samvær... I dag udnytter den unge generation af kokke deres talent til at udvikle nye varianter af dette traditionelle køkken. Nogle af dem tilbyder endda gourmetmåltider på restauranter med Michelin-stjerner. En gastronomisk oplevelse, som du ikke må gå glip af!
Afterski og natteliv
På skisportsstederne i Frankrig giver man sig tid til at nyde livet, opleve de lokale specialiteter, kunstværker, shoppe, se de nye tendenser inden for fransk mode, som er verdens mest toneangivende. Om aftenen venter der gæsterne en mere pulserende stemning: restauranter, barer, diskoteker, koncerter, festivaler mv. ... der er noget for enhver smag!
Varierede indkvarteringsmuligheder i forskellige prisklasser
Frankrig kan også byde på en bred vifte af indkvarteringsmuligheder for enhver smag og enhver pengepung. Hoteller, ferielejligheder, hytter, bed and breakfast... mulighederne er uendelige og tilpasses år efter år gæsternes behov og forventninger til enten komfort eller 5-stjernet hotel-luksus for et ophold for 2 personer, med vennerne eller familien.
Fantastiske sne- og skiforhold
Nogle af skisportsstederne har åbent fra midten af november til midten af maj, og kunstsneen, som er 100 % naturlig, giver en snegaranti, som er meget værdsat af vores gæster. Størstedelen af skisportsstederne ligger i den sydlige del af Frankrig og byder derfor på et behageligt og meget solrigt klima.
Skiløbere og ikke-skiløbere – alle er velkommen
Uanset dit niveau, om du er nybegynder eller erfaren free-rider, ivrig alpin skiløber eller snowboarder, så er området indrettet således, at du kan dyrke din yndlingssport i fuld sikkerhed.
Og for dem der ikke løber på ski er vores skisportssteder et sandt paradis med adskillige alternativer til ski såsom: vandring med snesko, slædehundekørsel, kælkning, vandreture i den smukke natur, diverse ekskursioner og kulturelle seværdigheder mv.
Her er familien også velkommen
Forældre og børn er varmt velkomne på alle skisportsstederne. De steder, der er mest familievenlige har fået det franske turistministeriums kvalitetsmærke «Famille Plus Montagne», der kun tildeles steder, der kvalitativt lever op til de strenge krav, der stilles til familievenlige skisportssteder.











