Ski i Frankrig, vejledning

Åbningsperioder
Skisportsstederne er som regel åbne fra midten af december til slutningen af april, uden afbrydelse.
Henvend dig til turistkontoret på det ønskede skisportssted eller på dit rejsebureau for yderligere oplysninger.

Sikkerhed
Respekter afmærkningen og informationerne på pisterne. Kontroller skilifternes åbningstider for at være sikker på at nå tilbage til stationen, inden lifterne lukker. Det anbefales, at børn bærer styrthjelm.

Skipas/liftkort
Skisportsstederne tilbyder forskellige former for liftkort, afhængig af dine behov. Du kan købe liftkort for en hel dag, en halv dag, for 6 dage eller 3 dage, men der tilbydes også liftkort for bare et par timer. Henvend dig til turistkontoret på skisportsstedet eller på liftkortkontoret for yderligere oplysninger. De fleste rejsebureauer inkluderer liftkort for hele opholdets længde i deres rejsepakke.

Leje af udstyr
Du kan leje al slags udstyr, som passer til dit niveau, på skisportsstederne. Her kan du finde et stort udvalg af kvalitetsudstyr og få gode råd fra specialister både hvad angår teknik og sikkerhed.

  • Intersport - www.intersport.fr
  • Sport 2000 - www.sport2000.fr
  • Skiset - www.skiset.com

 

ESF (fransk skiskole)
De franske skiskoler findes på alle skisportsstederne. De er kendt for deres høje kvalitet, og de uddannede skiinstruktører byder dig velkommen og står klar til at lære fra sig i alle disciplinerne, hvad enten du er en erfaren skiløber eller nybegynder.
www.esf.net

Nordiske discipliner
En skiferie byder på meget mere end alpint skiløb. Man kan f.eks. dyrke nordisk skiløb, nordisk skivandring, vandring med snesko, slædehundekørsel. Nordique France ledsager dig og står til rådighed med oplysninger vedrørende disse specifikke discipliner.
Læse mere på www.nordique-france.com

Nye former for skiløb
Mange af skisportsstederne råder i dag over specifikke anlæg, der er forbeholdt de nye former for skiløb.
Spørg personalet på liftkortkontoret, turistkontoret eller ESF skiskolen om, hvor du kan finde disse sneparker (half pipe, hopmoduler, boardercross baner osv.), og hvor du kan få undervisning i disse nye former for skiløb.

Afmærkning af pister
Grøn piste: Let
Blå piste: Middel
Rød piste: Svær
Sort piste: Meget svær

Offpiste-sikkerhed
Gult flag: Begrænset risiko
Ternet flag: Stor risiko
Sort flag: Meget stor risiko